BTK Triton BTK Triton BTK Triton
  • Forside
  • Nyt medlem
  • Nyheder
    • Nyhedsbreve arkiv
    • Mindeord til Jan Guldbæk Ditlevsen
    • Åben bordtennis
    • Frivillig ved Orifarms Julefrokost D. 21/11
    • Eddie’s øl show
  • Ungdom
    • Ungdom
      • Ny ungdomsspiller
      • Bordtennis aktiviteter 24/25
      • Nye lånebat
    • Trænerteam
    • Holdturnering 2024/2025
  • Seniorer
    • Seniorer
    • Seniortræning
    • Trænerteam
    • Holdturnering 2024/2025
    • Kom og støt Tritons 3. Divisionshold!
  • Om Triton
    • Klubtøj
    • Bestyrelsen 2025
    • Udvalg
    • Triton kalender 2024/2025
    • Træningstider 2024/2025
    • Historie
    • Kontingent
    • Støtteforening
    • Kontakt
  • Galleri
  • Grand Prix
  • Sponsor
  • Home
  • -
  • Nyheder
  • -
  • Medlemsbrev

Medlemsbrev

  • juli 1, 2024
  • Kristian Præstholm
  • Nyheder

Kære medlemmer af Triton

Opdatering på klubben:

Med erfaringer fra tidligere formænd, har jeg hørt, at disse mails ikke bliver læst af ret mange medlemmer, eller nærmere, de husker i hvert fald ikke hvad de har læst. Så dette bliver det sidste nyhedsbrev der bliver sendt ud via mail. For fremtiden vil der løbende blive lagt nyheder op på www.btk-triton.dk i fanen nyheder, under overskrift nyt fra Bestyrelsen. Formålet med dette initiativ er at skabe trafik på vores hjemmeside, og vende medlemmerne til selv at søge information. Og skulle det hænde vi glemmer noget så hjælp os….

Medlemsmøde:

Afholdt medlemsmøde tirsdag den 2 april. Som sædvanligt en lille sluttet forsamling, hvor der blev skiftet 4 bestyrelsesmedlemmer ud. Michael Larsen er udtrådt grundet arbejde og erstattet af suppleant Michael Demant, der udover ønskede Anette Asmussen, Sebastian Frejo og formand Allan Wermuth ikke genvalg. Klubben takker dem alle for en fantastisk indsats. 

Ny bestyrelse:

På medlemsmødet skulle der vælges 4 personer til bestyrelsen. Tonny Gjøl var ikke på valg og forsætter. Nye medlemmer valgt ind, Michael Demant, Kristian Præstholm, Ulla Clausen Bruun og Philip Hansen. På efterfølgende konstitueringsmøde blev følgende poster og opgaver fordelt.

Formand:

Tonny Gjøl

Ungdomsudvalg:

Ulla Clausen Bruun kontaktperson/formand

Kristian Præstholm ansvarlig for kommunikation og hjemmeside

Philip Hansen ungdomstræner og Facebook opdateringer

Seniorudvalg:

Michael Demant kontaktperson/formand samt tuneringsansvarlig

Tonny Gjøl, Træner og sponsor kontakt

Udvalgsmedlemmer uden for bestyrelsen Christian Hansen, Henning Hansen

Veteranudvalg: (udenfor bestyrelse)

John Juul Knudsen formand

Torben Søgaard

Sæson 2024-25:

Mads har af helbredsmæssige årsager, valgt at træne langt mindre i den kommende sæson, ”chok” og kæmpe dilemma for klubben. Efter chokket og dialog med Mads, har bestyrelsen brugt den seneste tid på at finde et trænerteam, der kan løfte klubbens mange trænings hungrende medlemmer. Heldigvis er det lykkedes os, at få samlet et slagkraftigt trænerteam for den kommende sæson. De er alle i forvejen en stor del af klubben, og er gennem årene blevet skolet af Mads.

Trænerteam:

Mads Sindbjerg træner Elite og S1

Philip Hansen træner U1 og U2

Nick Tran træner U1

Niels Clausen Bruun & Gustav Mattsson træner U2

Divisionshold:

Som bekendt lykkedes det Triton, at holde både 2. og 3. division i denne sæson, desværre med en del omrokering af spillere og brug af en masse reserver. Vi var så presset, at det var på tale at trække 2. divisionsholdet, som vil være = 3. divisionsholdet.

Overbygning med Langeskov:

Set i det lys, og udsigten til at vi i kommende sæson ville have trukket 3 divisionsholdet, har vi derfor indgået en aftale med Langeskov Bordtennisklub, om fælles herre divisionshold i næste sæson. En såkaldt overbygning. Holdet kommer til at hedde Triton-Langeskov BTK og vil gælde for både 2. og 3. divisionsholdene. Langeskov stiller med 3 mand mens vi stiller med 7 mand. Langeskov bliver en del af vores Elite træning under Mads i den kommende sæson, samtidig med at divisionsspillerne, så vidt det er muligt, vil deltage i Langeskovs træning om torsdagen. Det betyder at, herredivisionsspillerne skal spille i en ny klubdragt for næste sæson, det er et krav fra Bordtennis Danmark. Klubdragten bliver fælles og er aftalt med Langeskov BTK, at det bliver sorte shorts og sort polo med lidt grønt, model Andro.

Drengedivisionshold:

For første gang i mange år, har Triton besluttet at tilmelde et drengedivisionshold i kommende sæson. Vi har selv 5-6 drenge/yngre drenge til holdet, vi er godt klar over at vores spillere er til den yngre side, og at det bliver en stor opgave for dem, men vi har valgt at tage chancen og betragter det som en lærings proces og investering i fremtiden, derudover har vi fået forstærket holdet med Emil Ravnborg fra Silkeborg BTK. Emil har ikke nogen på sin egen alder og styrke, så for ham er det en stor mulighed for at kunne komme til at konkurrere med spillere på egen alder og styrke.

Træningstider:

Der kommer lidt ændringer over vores træningstider i kommende sæson, så husk at gå ind på klubbens nye hjemmeside på www.btk–triton.dk

På vegne af Tritons bestyrelse

Med venlig hilsen

Tonny

prev post next post

Related Posts

Mindeord til Jan Guldbæk Ditlevsen

oktober 13, 2025

Åben bordtennis

oktober 12, 2025

Frivillig ved Orifarms Julefrokost D. 21/11

oktober 4, 2025
Facebook Instagram Youtube

BTK Triton

  • Rødegårdsvej 200 - 5230 Odense M
  • Kontakt

Links

Bordtennis Danmark

Bordtennisportalen

Bordtennisexperterne

DGI Bordtennis

Holdsport