Lørdag d. 15 oktober 2022 deltog 3 ungdomsspillere ved stævnet. Niels deltog i rækkerne Yngre Drenge C og Drenge C. Folke deltog i Puslinge B og Yngre Drenge C. Sigurd deltog i Drenge C og Junior C. Med drengene til stævnet var undertegnet samt forældre til brødreparret Sigurd og Folke.
Drengene leverede en god indsats og viser flere gange de er gode til at holde bolden på bordet, og at udviklingspotentialet er til stede hos dem.
I rækkerne spillede de puljer og herefter blev de inddelt i hhv. A-slutspil og B-slutspil. Nr. 1 og 2 fra puljen gik videre til A-slutspil og resten henvist til B-slutspillet.
Efter 12 timer i bordtennishallen så dagens resultater således ud:
Niels vinder B-slutspillet i Drenge C og formår at hive en sølvmedalje med hjem fra Yngre Drenge C A-slutspil efter en lang dag, hvor energien til sidst var forsvundet.
Sigurd spiller sig i A-slutspillet i Drenge C, og endestationen blev 1/16-finalen efter flot spil. Junior C rækken var vel besøgt af mange spillere og dermed også hårdere modstand. Sigurd spiller sig i B-slutspillet og ender samlet på en 9.plads i B-slutspillet. Men flot kæmpet og det ses at fejlserveprocenten er reduceret væsentligt siden servetræningen er blevet en del af træningen.
Til trods for en hård start med et stresset spil, finder Folke rytmen jo længere dagen skrider frem. Folk spiller sig i finalen i B-slutspillet og må se sig slået for tredje gang af sin modstander fra Team Egedal. Disse to spillere mødtes i løbet af dagen flere gange og på trods af godt spil måtte vi sande at spilleren fra Team Egedal var Folkes overmagt den dag. Folke kæmpede og gav ikke op, men erfaringen mangler endnu. Yngre Drenge C måtte Folke se sig slået i kvartfinalen.