BTK Triton BTK Triton BTK Triton
  • Forside
  • Nyt medlem
  • Nyheder
    • Nyhedsbreve arkiv
    • Mindeord til Jan Guldbæk Ditlevsen
    • Åben bordtennis
    • Frivillig ved Orifarms Julefrokost D. 21/11
    • Eddie’s øl show
  • Ungdom
    • Ungdom
      • Ny ungdomsspiller
      • Bordtennis aktiviteter 24/25
      • Nye lånebat
    • Trænerteam
    • Holdturnering 2024/2025
  • Seniorer
    • Seniorer
    • Seniortræning
    • Trænerteam
    • Holdturnering 2024/2025
    • Kom og støt Tritons 3. Divisionshold!
  • Om Triton
    • Klubtøj
    • Bestyrelsen 2025
    • Udvalg
    • Triton kalender 2024/2025
    • Træningstider 2024/2025
    • Historie
    • Kontingent
    • Støtteforening
    • Kontakt
  • Galleri
  • Grand Prix
  • Sponsor
  • Home
  • -
  • Nyheder
  • -
  • Mindeord til Jan Guldbæk Ditlevsen

Mindeord til Jan Guldbæk Ditlevsen

  • oktober 13, 2025
  • Christian Hansen
  • Nyheder

Jan Guldbæk Ditlevsen

25.07.1953 – 09.10.2025

Til minde for Jan Guldbæk Ditlevsen som sov stille ind torsdag d.9. oktober. 

Mindeord Jan Ditlevsen

Vi har mistet vores mangeårige holdkammerat Jan Ditlevsen, som gik bort torsdag den 9. oktober i en alder af 72 år. Den kræftsygdom, som han fik konstateret for 1 ½ år siden endte med at blive uovervindelig. Flere gange i forløbet tegnede det lyst, og Jan var fuld af optimisme. Senest for to måneder siden til vores årlige møde på Carlslund, hvor sygdommen var vendt tilbage, gav Jan udtryk for tillid til sine behandlere, og at det nok skulle gå.

Bordtennis var en stor del af Jans liv. Hans ungdomsår blev tilbragt i OBC/Smedegården, og da han som 50-årig fik lyst til at spille bordtennis igen, blev det i Triton, som i mellemtiden var blevet fusioneret med OBC/Smedegården. Jan blev med det samme engageret i det legendariske onsdagsmotionshold, hvor bordtennis og socialt samvær var i højsædet. Snart blev det også til turneringsbordtennis, hvor han kom på hold med Niels Salomonsen og undertegnede. Det blev til 18 sæsoner og de seneste ti tillige sammen med Jens Svanegård. Jans gode humør og hans smittende glæde ved bordtennisspillet har været til stor inspiration for os andre. Hans kompromisløse spillestil har bidraget til sejre og nederlag, men først og fremmest har vi hygget os. Ikke mindst efter kampene med håndmadder i klubhuset eller på værtshus efter udekampene. Jan kunne underholde med historier fra hans begivenhedsrige liv. Vi kunne drille hinanden med vores forskellige fodboldpræferencer. Musik var en af Jans store interesser, som han også gerne delte ud af sin viden om.

Jan var i en årrække valgt til Tritons bestyrelse og desuden med i seniorudvalget. Ved sin død var Jan en af klubbens to revisorer.

At Jan efterlader os med et stort savn, er intet mod det savn hans familie står tilbage med. En familie, som Jan altid har omtalt med stor kærlighed.

Vi vil mindes Jan med stor taknemmelighed.

På vegne af Jans bordtennishold

Poul Esbjerg

Jan ønskede ingen blomster til sin bisættelse, men bidrag til Bordtennisklubben Triton i stedet.

Det havde Jan ønsket i sin sidste vilje.  

Der blevet indsamlet 3.225 kr.

Fra venstre: Jan Ditlevsen, Niels Salomonsen, Jens Svanegård, Poul Esbjerg
prev post

Related Posts

Åben bordtennis

oktober 12, 2025

Frivillig ved Orifarms Julefrokost D. 21/11

oktober 4, 2025

Eddie’s øl show

september 17, 2025
Facebook Instagram Youtube

BTK Triton

  • Rødegårdsvej 200 - 5230 Odense M
  • Kontakt

Links

Bordtennis Danmark

Bordtennisportalen

Bordtennisexperterne

DGI Bordtennis

Holdsport