Reserver weekend til Fynske Mesterskaber!
Kære Triton-medlemmer, støttemedlemmer, forældre og pårørende
Det er med stolthed, vi kan meddele, at Triton i denne sæson er vært for Fynske Mesterskaber 2024/25, som afholdes i weekenden 1. og 2. marts 2025. Det er en fantastisk mulighed for klubben at vise, hvad vi står for, og vi håber, I vil reservere weekenden til denne spændende begivenhed.
Som værter har vi brug for ekstra hænder, så alt kan forløbe godt. Bestyrelsen har brug for jeres hjælp til at sikre, at alt er på plads til de mange deltagere og tilskuere, og her opfordrer vi både forældre og børn til at melde sig til de praktiske opgaver.
Opgaver, vi har brug for hjælp til:
Fredag eftermiddag/aften: Opsætning af 16 borde samt bander – vi skal bruge ca. 8-10 personer til at hjælpe med dette.
Søndag aften: Nedtagning af borde og oprydning efter stævnet.
Lørdag og søndag: Bemanding af dommerbord (hjælp til at holde styr på kampe og resultater).
Bordvagter til at dele kampsedler og bolde ud til de rette borde. Så afviklingen kampprogrammet forløber så gnidningsfrit som muligt.
Bemanding af vores bod, Tritonteriet, hvor vi sælger forfriskninger til deltagere og publikum. Vi skal bruge mindst 4 hold af 3 personer. Så vagterne ikke bliver for lange.
Kagebagere til boden (gerne både veganske og almindelige kager)
Vi håber, mange vil støtte op om Tritons værtskab ved at hjælpe til, uanset om det blot er en time eller flere – enhver indsats gør en forskel!
Sådan tilmelder du dig
Send en mail til Tonny, på tonnygjoel@hotmail.com eller skriv dig på tilmeldingslisten i klubhuset, hvor du også kan angive, hvilke opgaver du helst vil hjælpe med, og hvornår du er til rådighed.
Tak på forhånd for jeres støtte – med jeres hjælp kan vi gøre Tritons værtskab til en succesfuld oplevelse for alle!
Med sportslige hilsner,
Bestyrelsen & FM-udvalget i BTK Triton