Endnu en tur til Sjælland, denne gang til Virum.
10 mand stærke i 2 biler. Masser af fantastisk bordtennistalent – det er en kæmpe fornøjelse at se så unge piger og drenge gå op i sporten.
Ingen point i denne omgang, men vi var virkelig tæt på at hente et enkelt point mod OB, med seks tætte kampe, hvor OB løb med fire af dem. Når man taber begge doubler, er det altid en tung start. Vi har været nødt til at eksperimentere lidt for at finde en optimal konstellation, og det må vi arbejde videre på i træningslokalet – selvom det bliver udfordrende, når Emil kommer fra Silkeborg.